Hvad har den franske revolution at gøre med postskibe til Island?
I juni 1783 eksploderede det vulkanske område Laki i Island og dannede en 27 kilometer lang sprække med over 100 kratere, som de næste 8 måneder spyede enorme mængder vulkansk materiale op i atmosfæren. Som vi så det i 2010 ved udbruddet i Eyjafjallajökull spredte materialet sig også her over store dele af kloden. Det blev slet ikke sommer i 1784. På den nordlige halvkugle slog høsten fejl i 1784, og den hungersnød, der fulgte, var et af de forhold, der fik den franske revolution til at rulle.
Island selv blev hårdt ramt. De giftige gasser og misvækst fik som konsekvens, at halvdelen af landets husdyr og 1/5 af befolkningen døde.
I København var man helt uvidende om katastrofen i Island. Den eneste forbindelse, man havde med landet, var skibe, der sejlede op om foråret fra København med varer mm. og som returnerede sent på året. Det var altså først sent efterår 1784, at man blev klar over katastrofens omfang.
Dette er en af grundene til, at man begyndte at arbejde på permanente postskibsforbindelser til Island uafhængigt af købmændenes skibsfart. Det er dette speciales interessefelt, hvordan man i de næste ca. 100 år fik opbygget en nogenlunde regelmæssig kommunikationsforbindelse mellem Danmark og Island. Specialet omhandler både de interesser, den danske centraladministration havde til forbindelsen, og i særdeleshed postvæsenet, men også lokale islandske interesser, og især hvordan de spirende nationale frihedsbevægelse influerede på opbygningen af denne kommunikationsforbindelse.
Min interesse for islandsk filateli startede med, at Ole Steen Jacobsen omkring 1982 opfordrede mig til at undersøge postforbindelsen mellem Danmark og Island omkring 1870. Han sagde, at det virkeligt manglede at blive undersøgt.
Jeg fik adgang til postens arkiver, som dengang befandt sig på Artillerivej på Amager. Der var en hel hyldemeter med arkivmateriale, som jeg systematisk gennemarbejdede. Jeg blev vældig god til gotisk håndskrift. Senere fik jeg også hjemkaldt arkivmateriale fra det islandske nationalarkiv. Resultatet blev et historiespeciale: “Den danske regerings postskibsfart mellem København, Færøerne og Island 1839-1880 under indflydelse af den islandske selvstændighedsbevægelse”, som afsluttede min historieeksamen på universitetet.
Her viser jeg det oprindelige manuskript i 10 kapitler, som går helt tilbage til 1774 og frem til 1880, hvor det private firma DFDS overtager skibsforbindelsen. Jeg har udeladt noteapparatet, fordi det næsten udelukkende henviser til arkivkilder, der ikke er alment tilgængelige, og fordi det letter læseligheden.
Kapitel 1: Postskibsforbindelsen mellem Island og Danmark 1774-1851
Kapitel 2: Postreformen i Danmark i 1851 og dens betydning for Island 1851-1857
Kapitel 3: Dampskibsæraen indledes 1858
Kapitel 4: Fornyet diskussion om postreform i Island og dampskibsfart 1861-1867
Kapitel 5: Det danske postvæsen og dampskibsfarten til Island – forhistorien 1868-1869
Kapitel 6: Postale vejledninger og instrukser – Island og Færøerne 1870
Kapitel 7: Dampskibsfarten og postale problemer 1870-1872
Kapitel 8: Selvstændigt islandsk postvæsen 1873
Kapitel 9: Dampskibsfartens udvidelse – DFDS med i billedet igen fra 1876
Kapitel 10: Det danske postvæsen opgav sit engagement i Islandsfarten 1879/1880
Der er flere specialafsnit som senere bliver lagt på, bl.a. også en kildefortegnelse og litteraturfortegnelsen, samt et specialafsnit om islandske skillingstakster fra 1870