Kontakt: Hvis du har kommentarer og spørgsmål er du velkommen til at skrive til mig på mail på ibkrarup snabel-a mail.dk. Jeg skriver med vilje ikke mailadressen præcist, fordi verden er fyldt med klaphatte eller det der er værre, som ellers vil overfalde mig med alt muligt. Hvis du skriver vil jeg sætte pris på at kontakten drejer sig om noget fagligt fra min hjemmeside og ikke spørgsmål som: hvad er det værd? På forhånd tak.
26. januar 2025: Alle Thieles protokoller vedrørende frimærkeproduktionen er nu lagt frem til 1926. Der findes ikke senere! Frimærkekontrollens protokoller for perioden 1913 til 1933 er nu også stillet til rådighed. Det vil sige at min side nu rummer alle tilgængelige produktionsoplysninger for frimærkeproduktionen i Danmark fra 1856 til 1933.
13. januar 2025: Thieles protokoller fra 1864 til 1907 er nu lagt på hjemmesiden
Januar 2025: Foredrag om sikker opbevaring af frimærker – fra det tofarvede seminar 5. januar 2025 er lagt på
Januar 2025: Protokoller over frimærkefremstilling
Jeg har påbegyndt et større arbejde med at skanne forskellige protokoller over frimærkefremstillingen i Danmark. I første omgang perioden 1851-1933.
Det drejer sig om Thieles protokoller 1864-1926 og Frimærkekontrollens protokoller 1856-1899 og 1913-1933.
Disse protokoller har kun delvist været offentligt tilgængelige. Enkelte har cirkuleret i få fotokopier og nogle af disse er offentliggjort på f.eks. KPKs hjemmeside. Men materialet i sin helhed har ikke været tilgængeligt for almenheden. Det vil jeg gerne råde bod på. I skrivende stund er alt tilgængeligt materiale for frimærkefremstillingen lagt på denne hjemmeside indtil år 1900.
Marts 2024 – Ny side: Enigma
Jeg er blevet tilknyttet Enigma som konsulent. I den forbindelse skaber jeg mig hen ad vejen et overblik over bestemte områder. De artikler, jeg løbende skriver i denne sammenhæng, vil jeg bringe her, for så vidt de har almen interesse. I første omgang er der materiale om postvæsenets blanketter samt forskellige vejledninger i at forske i postvæsenets arkivalier i Rigsarkivet. 97% af postvæsenets arkiver er nemlig her og ikke i Enigma!
Slut oktober 2023: Alle de artikler, som det er muligt for mig at lave om, er nu færdige. Enkelte står der: kommer senere. Nogle artikler har jeg måttet opgive, fordi jeg simpelthen ikke kan genskabe alle illustrationer. Det er især artikler om nyere filateli: danske selvklæbende og lignende. Der må jeg henvise til, at man selv opsøger artiklerne på forbundets hjemmeside. Hvis ikke det kan lade sig gøre, er det så bare ærgerligt!
Oktober 2023: Arbejdet skrider frem. Nu mangler jeg kun ca. 25 artikler at gennembearbejde. Nogle af dem må vente til jeg bliver mere mobil. En optælling viser at der er ca. 125 selvstændige opslag på siden. Jeg vil tro at der omkring 1000 pdf-sider uploadet. Jeg har vist mine udstillingssamlinger med pakkeporto til udlandet (268 plancher), samt råmaterialet til nogle af de foredrag, jeg har holdt i tidens løb. De sidste ca. 25 artikler bliver svære at genskabe, især fordi de er fra en periode, hvor jeg ikke selv satte artiklerne op og derfor ikke længere har illustrationerne til rådighed. Jeg har i øvrigt lavet en ny opsætning af siden og links til artikler mm., der virker og er aktive er røde med understregning, de få der ikke er aktive er blot sort.
September 2023: Jeg har fået benet i gips – en overrevet achillessene! Derfor prøver jeg nu at få bearbejdet alle de artikler jeg mangler at få sat op på ny. Den første er artiklen om færgefarten på Aggersund.
23/7 2023: En række foredrag som jeg har holdt igennem årene er vist som PowerPoint præsentationer og nu uploadet på siden. De findes på undersiden: “Foredrag”
4/6 2023: Jeg har i de sidste par dage ordnet alt mit materiale til de sidste artikler som er publiceret i tidsrummet 2001-2021. Det tager noget tid at sætte artiklerne op på ny, eventuelt skanne nogle af illustrationerne igen, hvis jeg ikke har dem gemt digitalt. Enkelte kan jeg ikke finde, så der må jeg springe over. Den første artikel er lagt op: om porto-overtrykket på de bogtrykte Chr. X frimærker – findes i fanen Chr. X
1/6 2023: Artiklen om Hagemanns samling Dansk Vestindien, som er doneret til Enigma, er vist i sin originale form, som manuskript
31/5 2023: Artiklen om overgangen fra skilling til kronemønt i Island 1875-76 er på plads. Den giver forklaringen på hvorfor man i Island først begyndte at bruge aur-frimærker i stedet for skilling-frimærker 1. august 1876 og ikke som i Danmark 1. januar 1875. Den findes under Filateli/Island
18/5 2023: Jeg har i lang tid beskæftiget mig med andet end frimærker, men her til aften fik jeg gennemarbejdet artiklen om Frimærker og plast oprindeligt fra 2008. Den er nu tilgængelig på forsiden og er desværre stadig meget aktuel.
27/12 2022: Udstillingsarkene fra Pexip-udstillingen i 1937 er også forfalsket. Fjerde artiklen i serien er nu tilgængelig. Femte artikel handler om Krigsvelgørenhed 1917
26/12 2022: Tredie artikel om falske franske frimærker er lagt på. Her miniark og luftpostfrimærker fra mellemkrigsperioden
25/12 2022: Første to artikler om falske franske mellemkrigsmærker er lagt op. Det drejer sig om de sjældne katapultmærker fra august 1928 samt forskellige udgaver af Stor allegoritype med eller uden påtryk
22/12 2022: Ny artikelserie påbegyndt: Forfalskninger. Den første artikel handler om et helforfalsket adressebrev med Chr. X 10 kr. tofarvet
19/12 2022: To artikler er uploadet. Dels en nyredigering af artiklen om forarbejderne til de tofarvede Chr. X med helt nye farveillustrationer af de essays der findes i Enigma. Artiklen om baggrunden for udgivelse af 5 kroner posthus er også nyredigeret med mange farveillustrationer, også fra Enigma.
16/10 2022: Udstillingssamlingen pakketakster til udlandet 1945-1990 med 8 rammer er uploadet – se forsiden på “Pakketakster”
12/10 2022: Jeg er påbegyndt genopsætning af artikelserien om tofarvet Christian X frimærker oprindeligt skrevet i 1984. Forløbig er kapitlerne 1 samt 3-10 på plads
5/10 2022: Artikel om adresseløse forsendelser betalt med frimærker (Reklamer med frimærker) er opsat på ny og tilgængelig under posthistorie
2/10 2022: Artiklen om Chr. X 80 øre fra 1915 er opsat på ny og tilgængelig
29/9 2022: I min nye opsætning har jeg nu bearbejdet mit historiespeciale fra 1986: Postskibsforbindelsen mellem Island og Danmark 1774-1880 i 10 kapitler på en særskilt side på hjemmesiden
27/09 2022: Jeg er begyndt at sætte artiklerne om på ny med nye skrifttyper og bedre illustrationer. 2 artikler er nu uploadet under Oversø og Posthistorie
24/9 2022: Mine udstillingssamlinger bliver nu uploadet på siden: 8 rammer pakketakster 1914-1945, 1 ramme pakketakster 1991-1996 – se under “Pakketakster”
18/9 2022: alle pdf-filer er blevet fjernet efter krav fra KPKs bestyrelse og DFFs bestyrelse ved brev fra Erik Vermeij 16/9 2022
12/9 2022: 4 nye artikler om pakkeporto til udlandet tilføjes (Færøerne, Storbritannien, Frankrig og Østrig)
13/8 2022: Hjemmesiden lanceres med ca. 120 forskellige filatelistiske artikler